Achievement-log & nye tricks

På det sidste har mit liv været forvirrende og frustrerende med kærestebrud og derigennem boligusikkerhed. Det vil jeg ikke komme mere ind på, men grundet disse følelsesmæssige stress-punkter har jeg givet efter for chokolade og slækket på min træning – motivationen har ikke været i orden, og jeg blev træt og nedern at være i nærheden af. Det samme har min veninde været ude for i omtrent samme periode, og vi blev nu begge klar over, at det ikke kan fortsætte på denne måde, men at vi simpelthen bliver nødt til at tage os sammen og få styr på os selv og vores målsætninger.
Vi startede med at skrive en liste over, hvor dårligt det er for os at slække på vores kost, men det gav os ligesom ikke lysten til noget som helst, for det pointerede bare, hvor dårligt det er for os, og vi blev jo ikke motiverede eller glade af at se på listen – nej vi fik skyldfølelse over at have givet efter. I sådan en situation er det det positive, der skal fremmes, og derfor besluttede vi at lave en achievement-log, der går indtil sommer med overskriften:

Determined to be Strong and Sexy

Vi deler denne log over dropbox og hver dag går vi så ind og skriver i punktform, hvad vi denne dag har gjort for at nå vores sommer-mål, have det godt og fremme os selv på en positiv måde. Samtidig er det en countdown, da der hver dag står, hvor mange dage, der er til sommer (sommer regnet som 1. juni).

Og jeg kan personligt allerede mærke, at det hjælper! Jeg føler mig mere målbevidst og langt mere stålsat end for blot en uge sidenJeg melder mig på træning som aldrig før, og til timerne kan jeg mærke, at jeg giver mig selv 160% for at lære de stillinger, vi bliver udsat for. Sidste gang skulle vi lære den, der er billede af her nedenfor for teksten, og jeg har stadig blå mærker ved hofterne – men det gør mig 

ingenting, for min motivation er på plads, og jeg er opsat på at nå mine mål!

Skriv en kommentar

Gemt i Livsstil og selvværd, Væren og tanker derom

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s