At køre ræs gennem Indre By

Det ser ud til, at jeg oplever alle de små, sjove ting i livet, når jeg kører rundt i København på cykel. Det må jeg hellere gøre noget mere, så : ) Sidst var det et lysskilt – denne gang er vi gået et level op og nået til et levende menneske. Eller også handler det om, hvilken vej, man kører. For det var her til aften på vej hjem fra yoga.

Nu har jeg endnu ikke udviklet min stedssans helt, men jeg tror var lige omkring ved Nørrebro bro (med fare for at lave dobbeltkonfekt), jeg blev overhalet af en pige i lilla jakke, og som det konkurrencemenneske, jeg nu engang er, kunne jeg ikke stå for udfordringen og satte mig for at overhale hende. Det var sådan set heller ikke enormt besværligt, men da jeg kort efter sænkede farten ved et lyskryds susede hun endnu engang hen foran mig – tydeligvis drevet af samme tanke som mig. Og hvad gør konkurrencegenet i denne situation? Får én til at tage udfordringen op.

Så de næste 2-5 km kørte vi ræs mod og med hinanden, så os over skulderen for at sikre os, at den anden var med, og overholdt sågar samtlige lyskryds’ spærrelinier, så vi ikke kom for langt frem i forhold til den anden (efterhånden er det blevet mig bekendt, at folk herovre kører længere ud end de pæne hvide streger. Som indgroet jyde kan jeg stadig ikke forholde mig til det). Og ved et enkelt lyskryds havde vi indhentet hinandens fart og holdt ventende sammen. Med hver vores temasang i form af den musik, vi hørte, og begge med brede smil over interne kamp, og i lykkelig uvidenhed om, hvem vi kæmpede mod.

Dog stoppede det brat, da jeg efter lyskrydset måtte sætte farten op og lægge mig ind til højre, da jeg skulle dreje ind ad Amagerbrogade, og da jeg ikke derfor (selvom jeg sænkede farten) så hende igen, må jeg antage, at hun drejede en anden vej. Så tak til hende i den lilla jakke for at give mig en lyspunkt, et sjovt ræs, og hjælp til at slå min rekord på at komme hjem. 10,5 km på 35 minutter er da ikke værst ^^

Nu må vi se, om jeg støder på hende igen – og ellers håber jeg, der er andre cyklende konkurrencemennesker derude, jeg kan ræse om kap med, når jeg nu alligevel er på vej hjem : )

5 kommentarer

Gemt i Livsstil og selvværd, Væren og tanker derom

5 Kommentarer til At køre ræs gennem Indre By

  1. Lyder som en munter oplevelse! Jeg håber at du møder hende igen en dag! Men når du er på cykelræs i aftentrafikken og har musik i ørerne er sikkerheden ikke helt høj nok til mit jyske temperament. Take care! ;)

  2. Christine

    Hej Mia. Jeg fandt ud af du har en blog, og jeg elsker at følge med på blogs. Så nu har jeg læst en del af din igennem og har tænkt mig at tilføje den mine feeds :) Jeg kender alt for godt det med cykelkonkurrencen med fremmede mennesker….sådan har jeg det også! Kh Christine

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s