Neonskilte, julelys og godt humør

Efter at være begyndt til træning i Polestudio, cykler jeg nu de 10,5 km igennem indre by frem og tilbage flere gange om ugen, fordi jeg er alt alt for nærig til at ville betale for offentlig transport – og fordi cykling er sundt!
Havde jeg sat mig for det samme tilbage i Jylland, ville jeg med garanti på et tidspunkt være blevet nødsaget til at cykle i et minimalt nødspor, mens overhalende lastbiler truede med at hive mig ud på vejen og splatte mig ud over asfalten, og flere steder ville der mangle gadebelysning – enten fordi det var i stykker eller sparet væk. Men i “storbyen” (for København er i forhold til verdens andre storbyer jo ikke særlig stor…) er der fyldt op med lys, og flere steder er det nærmest ikke til at sige, hvad der lyser mest – lygtepælen eller neonskiltet. Der er en eller anden charme over de mange lys – når man kører over broerne, og alting spejler sig i vandet, mens himlen virker mørk og beskyttende, fordi stjernerne falmer i skæret fra byen.

Eller det vil sige, for tiden har det sin charme – for når det bliver lysere, og aftenerne ikke rigtig er mørke, kan lysene jo egentlig være lidt ligemeget. Og hele december har været så proppet med blinkende rensdyr og blå juletræer, at det var til at få kvalme over. Nej, jeg er ikke en fan af overreageret julepynt.

Så da jeg i går var på vej til yoga i den mørke aftenstund, var jeg lige ved at blive forarget, da jeg opfangede noget lysende spredt ud over gaden. Det forbinder jeg nemlig normalt med julepynt, og jeg synes ikke det har været særlig charmerende her på Amager i år. Men det var overhovedet ikke julepynt, for spændt ud mellem bygningerne hen over et lyskryds stod ordene:

KEEP UP GOOD SPIRIT

… Og dét gjorde min dag meget bedre! Det var så opløftende at få det smidt i hovedet, at jeg smilede hysterisk resten af vejen, og folk har sikkert syntes, at jeg var lidt skør, men hva’, for jeg var glad og pludselig fyldt med langt mere energi!
Siden jeg startede på et 30 dages træningsprojekt med en gruppe venner (http://30dagestraening.wordpress.com/), har jeg kørt med et powerord for hver dag, og det lysskilt, jeg så i går, bekræftede mig i, hvor meget et par ord kan gøre for ens humør.

Jeg lavede lidt research på skiltet, og kom frem til denne side: http://ninawengel.com/5516/362553/home/-keep-up-good-spirit-, hvor et par andre godt-humør-tiltag også er beskrevet. Fantastisk initiativ!

Så er der vist ikke andet tilbage end at foreslå at følge skiltets budskab : )

En kommentar

Gemt i Livsstil og selvværd

En Kommentar til Neonskilte, julelys og godt humør

  1. Okay! You are right! I will keep up good sprrrririt, no matter how you spell it! ;)

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s