Hvilken musik hører du?

Da jeg startede på universitetet i slutningen af august havde jeg mentalt forberedt mig på at besvare en lang række spørgsmål om mig selv samt tænkt over hvilke, der ville være relevante at stille andre, når man vil ind på livet af dem. En ting, jeg synes siger meget om en person, er musiksmagen. Ikke nødvendigvis de enkelte bands, men mere diversiteten overordnet set, der fortæller noget om, om man går op i musik og/eller har et åbent sind og en bred smag. Men jeg fik tilsyneladende ikke tænkt min egen musiksmag igennem, for jeg havde selv utrolig svært ved at besvare det spørgsmål.

Genremæssigt har jeg ikke nok styr på alle de bands, jeg hører, og hvis jeg havde, ville det nok blive en jævn lang liste alligevel. Desuden er det absolut ikke alt inden for de forskellige genrer, der tiltaler mig. Faktisk virker mit valg af bands ret tilfældigt, når man sådan stiller det op. Da jeg tredie gang blev spurgt om min musiksmag, og jeg heller ikke denne gang vidste, hvad jeg skulle svare, begyndte jeg derfor at tænke lidt dybere over det. Kan jeg samle noget af musikken i forskellige kategorier? Er der noget, jeg tillægger bestemte værdier?

Det er der. Det, der er fælles for det meste af det musik, jeg hører, er netop, at jeg har tillagt det forskellige stemninger, følelser eller forbinder det med bestemte situationer. Herunder kan nævnes, at jeg tidligere nok næppe ville havde fundet numre af Bon Jovi interessante, hvis de bare havde optrådt i radioen, men det gør jeg nu, fordi en veninde spontant slæbte mig med til koncert, og det var en så fed oplevelse, at musikken er blevet en del af min smag.

Når jeg taler om, at jeg tillægger musik følelser, handler det også meget om situationen, jeg hører det i. Der er det klassiske eksempel, som de fleste nok kender, hvor man har en tendens til at hører en bestemt slags musik, når man eksempelvis er enormt glad, eller utrolig trist. Personligt kan jeg for tiden godt lide at høre Within Temptation, når jeg gør rent. Men det betyder ikke, at jeg har tillagt det band nogle bestemte følelser – blot at jeg holder af at høre musikken i en speciel situation.

Når jeg taler om at have tillagt musik en stemning eller en følelse, mener jeg, at når musikken bliver spillet, bliver jeg hevet ind i en bestemt stemning, får en bestemt følelse, eller tænker på en speciel situation. I forgårs havde min kæreste soundtracks fra Dracula kørende som baggrundsstøj, mens jeg sad og læste om psykolingvistik. Jeg havde ikke rigtig lagt mærke til det, da jeg var fordybet i læsningen, men da han nåede til en nummer, der indeholdt en vokal, fik jeg en underlig fornemmelse af, at jeg burde kunne relaterer til stemmen. Ved nærmere undersøgelse viste det sig at være Annie Lennox, der sang, og jeg glemte straks alt om lektier for i stedet at storme ind på hendes hjemmeside og gennemse hendes album. Jeg måtte få svar på, hvorfor jeg følte en relation.
Coveret til albummer Bare så bekendt ud, og jeg fik kæresten til at youtub’e diverse numre fra pladen.

Allerede ved de første par toner fik jeg hele den stemning, hendes stemme før havde givet mig en lille bid af. Jeg fornemmede store højtalere og bløde tæpper, duften af gammelt hus og trægulv. Varmen fra en brændeovn og en orange kat, der ligger og spinder ved ens ben. Hyggeligt. Hjemligt, og fjernt fra storbystøj og skolestress. Jeg lod mig falde hen i stemningen et par øjeblikke, velvidende at lige præcis dé numre på lige præcis dén plade hører til i min hjemmelavede kategori “musik hørt hos far”.
Det er den kategori, der indeholder mest musik, for nøj hvor har jeg hørt meget musik hos min far. Men det er også den kategori, der betyder mest for mig, fordi jeg primært har boet hos min mor, og derfor har besøgene hos min far været mindre hyppige – og så er der bare et eller andet næsten magisk over at bo i et gammelt hus midt ude i en skov.

Så for at besvare spørgsmålet om, hvilken slags musik jeg hører, må jeg vel sige “musik, der betyder noget for mig”. Ikke et særlig oplysende svar, men umiddelbart det bedste, jeg kan komme med.